Grøn energi.
Helt lokalt.
Med dig ombord?
Energi pr. år
114.000.000 kWh
Teknik
9 stk. V136-4.2 MW
Byggeår
est. 2025
Aktuel Status
Projektet er blevet godkendt i de relevante politiske udvalg og i kommunalbestyrelsen. Derved er lokalplansprocessen samt en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektets påvirkning på miljøet sat i gang. Denne forventes afsluttet i efteråret 2024. Følg med i processen vha. tidslinjen længere nede på siden. Opdateret d. 14. februar 2024.
Få indsigt i nyt vindmølleprojekt syd for Arrild
Projektet
Ny Vindpark Arrild er et muligt vindmølleprojekt udviklet af Momentum Energy Group A/S. Vi planlægger at erstatte de nuværende 22 møller med 9 nye højt-ydende vindmøller. Dette vil reducere det totale antal møller i området med 13 samtidig med, at elproduktionen fra området kan blive op til fem gange højere.
- Projektet øger afstanden til nærmeste bebyggelse og mindsker derved støj- og skyggegener
- Projektet mindsker den landskabelige påvirkning
- Projektet ønsker at inddrage nærområdet i form af tilbud om medejerskab, kanalisering af midler til lokal fond samt lokale partnerskaber
Bliv klogere på projektet og hvad det betyder for området her på sitet og giv gerne din mening til kende via knappen Din Mening øverst til højre.
produktion
De nuværende 22 møller har i gennemsnit for årene 2018-2020 produceret 23.010.314 kWh årligt. Ny Vindpark Arrild vil med 9 højtydende møller generere op til 5 gange så meget grøn strøm som de nuværende.
Der er 17.817 husstande i Tønder kommune. Ny Vindpark Arrild vil have en samlet årlig produktion på 114.000.000 kWh, svarende til 25.333 husstandes årlige elforbrug.
Ifølge interesseorganisationen Green Power Denmark vil Danmarks elforbrug fordobles fra 2019 til 2030. Tønder kommunes samlede årlige husstands-elforbrug var i 2019 på 80.176.500 kWh. Med en fordobling i 2030 vil elforbruget stige til 160.353.000. Ny Vindpark Arrild vil hvert år producere 114.000.000 kWh grøn strøm, som således er med til at dække stigningen i Tønder kommunes elforbrug.
området
Vi søger om at etablere Ny Vindpark Arrild syd for Arrild by indenfor det areal, der er udlagt til vindenergi-område af Tønder Kommune. Ny Vindpark Arrild etableres ved erstatning af de nuværende 22 vindmøller med 9 nye på 150 meter i højden. Afstanden til nærmeste bebyggelse øges med knapt 350 meter og afstanden fra nærmeste mølle til Arrild by øges med 400 meter i forhold til nuværende forhold.
Med udsyn fra Skærbækvej illustrerer nedenstående billeder den landskabelige forskel fra de nuværende 22 møller til de 9 nye møller.
Teknik og
produktion
9 x Vestas V136-4.2 MW
Møllerne opstilles i det udlagte vindenergi-område i Tønder Kommune. Layoutet tager således højde for de eksisterende rammer. Der arbejdes med de bedste teknologiløsninger for landvindmøller, og den anvendte mølletype er sammensat af velkendt teknologi med let adgang til reservedele. Desuden er det en mølletype, som de fleste service-udbydere i Danmark kan håndtere, så der forventes en effektiv drift, hvor man kan opnå synergi mellem volumen og mølletype.
De 9 møller vil have en samlet produktion på årligt ca. 114.000.000 kWh, som vil kunne dække over 25.000 husstandes årlige elforbrug. Projektet har en forventet levetid på minimum 25 år.
Galleri
Tilpasset til omgivelserne
Vi anvender nye vindmøller med en totalhøjde på 150 meter. Ny Vindpark Arrild opfylder alle kritiske forhold beskrevet i Tønder Kommunes visionspapir for VE-projekter. Den nye vindpark vil bidrage til den grønne omstilling i Danmark, og vil forbedre det visuelle landskabsudtryk med en udskiftning af de eksisterende vindmøller til færre og ensartede møller. Den eksisterende grønne passage imellem naturområderne i området bevares uforstyrret, da de nye møller opsættes på pladser for eksisterende møller.


Proces og tidslinje
Aftale med jordejer
Der er indgået aftale med de involverede jordejere om rammerne for projektet.
Ansøgning
Projektansøgningen er indsendt til kommunen, og Momentum afventer behandlingen i de relevante politiske udvalg.
Borgerinddragelse
Momentum har grundet restriktioner ifm. covid-19 afholdt et online informationsmøde for lokalområdet. På mødet blev projektets detaljer præsenteret.
Igangværende
Udarbejdelse af lokalplan og VVM
Projektet er blevet godkendt til videre behandling i de relevante politiske udvalg, og lokalplanen for projektet er nu under udarbejdelse. I den forbindelse skal der redegøres for projektets påvirkning på miljøet gennem en miljøkonsekvensvurdering (VVM).
Borgerinddragelse
I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen og som en del af en 8 ugers høringsperiode, afholdes der lovpligtigt borgermøde for lokalområdet. På mødet vil Energistyrelsen gennemgå VE-lovens forskellige ordninger.
Godkendelse af lokalplan
Kommunalbestyrelsen har godkendt lokalplanen for projektet.
Tilladelse til nettilslutning
Projektet har opnået tilladelse til nettilslutning.
Byggetilladelse
Projektet har opnået byggetilladelse.
Konstruktion
Konstruktionen af vindmøllerne er sat i gang.
Idriftsættelse
Vindmøllerne er sat i drift.
Placering
Masser af vind og få forstyrrelser
Hver eneste mølles placering er analyseret og overvejet med en betragtning om, at den skal forstyrre omgivelserne mindst muligt, stå så visuelt harmonisk som muligt og samtidig give det størst mulige afkast ift. strøm.
Om Momentum
Energy Group A/S
udvikling. EJERSKAB. rådgivning. asset management
Momentum Energy Group A/S er en førende dansk aktør indenfor grøn energi, der strækker sig over projektudvikling, investering og forvaltning. Vi dækker alle stadier i sol- og vindenergiprojekter igennem hele værdikæden, fra vugge til grav.
Momentum arbejder med projektudvikling i Danmark, Sverige og Tyskland.
På tværs af organisationen har vi stor erfaring og stærke kompetencer inden for rådgivning og administration, og vi kan støtte vores kunder igennem hele værdikæden, samt hver eneste fase af aktivernes tekniske og økonomiske levetid: planlægning, konstruktion, drift, levetidsforlængelse, repowering, nedtagning samt salg og sourcing af projekter.